Det skrev aviserne
Historien, som aviserne skrev den!

Artikel i Sjællands Tidende 2. februar 1997

Mindst 85 pct. skal med
- ellers ingen fjernvarme

Kraftvarmeværket, som efter planen skal forsyne Sandved-Tornemark med fjernvarme, bliver ikke til noget, med mindre hele 85 procent af ejendommene i området tilsluttes.
Det fremgår af teknik-, mlljø- og erhvervsudvalgets indstilling på det seneste møde efter kommunalbestyrelsens store temamøde 22. januar.
Teknik-, miljø- og erhvervsudvalget går ind for, at kommunalbestyrelsen yder kommunegaranti på 39.257.000 kr. til et naturgasfyret kraftvarmeværk til fjernvarmeforsyning af Sandved og Tornemark. Det skal dog være en betingelse, at vedtægten for energiselskabet ændres, således at varmeaftagerne ved udtrædelse bærer deres andel af den nedskrvne anlægssum på de godt 39 millioner kroner. Dertil kommer kravet om mindst 85 procents tilslutning.


Artikel i Næstved Tidende 14. februar 1997

Kraftvarme med tvangstilslutning

Venstre-politiker om sit forslag: - Et surt æble at bide i
Kraftvarme-projektet i Sandved-Tornemark har mistet en af sine tvivlende skeptikere og fået en ny tilhænger. Det er Henrik Willadsen, Venstres formand for teknik-, miljø- og erhvervsudvalget. Hans omvendelse er dog ikke sket uden forbehold. Den liberale politiker foretrækker en løsning med tvangstilslutning i 15 år.
Henrik Willadsen har nu ladet sig overbevise om, at et kraftvarmeværk i Sandved-Tornemark området er et fornuftigt projekt, efter tidligere at have været afvisende over for ideen.
Den liberale politiker mener dog, at der har været for stor optimisme med hensyn til løfterne om, hvordan folk vil kunne melde sig ud af selskabet, hvis de af en eller anden grund skulle fortryde.

Fem år er for lidt
- Vi taler om det største enkeltprojekt i kommunens historie til en værdi af 40 millioner kroner. Kommunalbestyrelsen skal på vegne af samtlige kommunens borgere kautionere for dette beløb indtil de 40 millioner er betalt, hvilket er 20 år.
Så synes jeg ikke, at det er rimeligt, at de mennesker der vil få direkte glæde af projektet, kan melde sig ud allerede efter fem år mod at betale et mindre beløb, hvis de pludselig skulle få lyst til det. Hvem kan lave nye varmeinstallationer i sit hus, og så næsten omkostningsfrit skifte dem ud efter bare fem år, spørger Henrik Willadsen.

Der må tvang til
Venstre-politikeren har et i hans parti kontroversielt forslag som løsning på dette problem: At tvinge folk til 15 års tilslutning.
- Jeg er ikke glad for tvang. Det er vi ikke i mit parti, og jeg må nok også erkende, at der ikke vil være politisk flertal for en sådan beslutning, udtaler Willadsen.
Han har spurgt sig selv, hvad der så kan gøres, når man står med et godt projekt og en foruftig opbakning, men nogle problematiske bestemmelser, som kommunalpolitikerne anstændigvis ikke kan bede bestyrelsen lave om via endnu en ekstraordinær generalforsamling.
- Vi kan jo i kommunalbestyrelsen vælge at sige, at det går nok, når først det kommer i gang, og jeg kunne forestille mig, at det ender med noget i den retning. Personligt vil jeg foretrække en løsning med tvangstilslutning inden for 15 år, selvom æblet er surt at bide i, siger Willadsen.
Han tilføjer, at en senere kommunalbestyrelse kan ophæve beslutningen, hvis den skulle vise sig overflødig, men de nuværende folkevalgte har i al fald så taget sit ansvar.

Et godt projekt

Henrik Willadsen (V) har ikke taget en kovending i blinde i sin holdning til kraftvarmeværkprojektet. Om sin nye indstilling siger han blandt andet:
- Den kritiske gennemgang, vi nu har fået, dokumenterer at værket vil kunne forsyne varmeforbrugerne i området med varme på konkurrencedygtige vilkår. Når man skal drage en konklusion af det materiale, der nu foreligger, må det blive, at jo flere der er med fra starten, des bedre bliver økonomien.
Er der således under 75% procent med fra starten, vil værket være meget sårbar overfor milde vintre, stigning i gasprisen eller fald i elprisen eller elproduktionen. Som det ser ud nu, er denne tilslutningsprocent ikke et problem.
Samtidig udtrykker Henrik Willadsen stor respekt for det arbejde, Dansk Energi Management og bestyrelsen har udført efter at det tidligere projekt med bioogas blev opgivet. Han kalder det flot klaret, at opnå den betydelige tilslutning til det nye projekt på denne baggrund.


Artikel i Sjællands Tidende 19. februar 1997

Varmeværk på den politiske dagsorden

Kommunegaranti og placering af kraftvarmeværk i Sandved-Tornemark er to sager, som Fuglebjerg kommunalbestyrelse har på sin dagsorden for mødet torsdag 20. februar. Politikerne skal der tage stilling til, om kommunen vil give den hidtil største økonomiske garanti til et enkeltprojekt. Det drejer sig om 39.257.000 kroner.
Teknik-, miljø- og erhvervsudvalget går med til dette, dog på betingelse af, at vedtægten for energiselskabet ændres. Det skal fremgår, at varme aftagerne ved udtrædelse bærer deres andel af den nedskrevne anlægssum på de næsten 40 millioner. Et andet vilkår er, at tilslutningsprocenten fastsættes til minimum 85.

Årlig status
Borgmester Sigfred Jacobsen (V) indstiller, at kommunalbestyrelsen i princippet tilslutter sig den ovenstående indstilling. For at fremme den kollektive varmeforsyning og imødekomme borgerønsker foreslår han dog, at vedtægterne godkendes i deres nuværende form. I stedet ønsker borgmesteren tilføjet yderligere et punkt til vilkårene, udarbejdet af Kommunernes Revisionsafdeling.
Hvis det bliver vedtaget, skal energiselskabet en gang om året, 1. januar, forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutninger til anlægget. Sigfred Jacobsen mener også, at kommunalbestyrelsen bør forbeholde sig ret til, med henvisning til udviklingen i tilslutningsprocent og økonomi, om nødvendigt at indføre tilslutningspligt eller forblivelsespligt.
Bestyrelsen bag det naturgasfyrede kraftvarmeværk foreslår, at der siges god for en placering sydøst for Fyrendal Hovedgård. Vej adgang ventes at kunne ske direkte fra Brandholtvej og uden at komme i konflikt med cykelstien fra Sandved by til Grønbroområdet og buslommen.
Det er en placering, som anbefales af både arkitekt og byggeudvalg for Grønbroskolen, teknik-, miljø­ og erhvervsudvalget samt økonomiudvalget.


Artikel i Sjællands Tidende 28. juli 1998

Varme og strøm fra to larmende kraftkarle

Invitation til indvielse Naturgasdrevet kraftvarmeværk melder klar til indvielse med åbent hus

Det nytter ikke at råbe. Ingen kan høre et ord i motorrummene på Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk. Larmen er øredøvende, så trommehinderne må beskyttes med høreværn i disse allervarmeste rum. Der er to af slagsen, og i hvert af dem står en 20-cylindret stempelmotor, som yder cirka 1000 hestekræfter. Begge kraftkarlene kører på naturgas og præsterer hver for sig at frembringe 922 kilowatt strøm i timen samt 1350 kW varmt vand.
Temperaturen i motorrummene ligger konstant på godt 30 grader. Sveddryppende efter et kig derind, fortæller driftsleder Lasse Kolding om arbejdsgangen på Danmarks mest moderne kraftvarmeværk, som indvies med åbent hus lørdag den 8. august mellem klokken 14 og 16.
Lasse Kolding er alene om at passe værket, dog med en såkaldt bagvagt til at tage over om natten og hvis det ellers »brænder på«. Det meste af tiden sidder han ved computeren på kontoret. Herfra styres faktisk hele herligheden, lige fra regulering af vandtemperaturen til trykket ud til forbrugernes radiatorer.

Strøm til salg
- Manuelt arbejde er der ikke ret meget af, kun justering og rensning af tændrør i de to gasmotorer, udskiftning af filtre, rengøring og plæneklipning, siger Lasse Kolding. Han bor i Rosted, blev ansat på værket 1. december 1997 og kom fra en stilling som driftsassistent på Hashøj Biogas.
Al produceret strøm sælges til el-selskabet SEAS, og uden denne indtægtskilde ville investeringen af 40 millioner kroner til kraftvarmeværket ikke have være rentabel.
Set udefra ligner det en næsten ganske almindelig bygning, bortset fra to store vartegn: En 12 meter høj, tykmavet akkumuleringstank og en slank skorsten, som rager 25 meter i vejret. Den udsender kun vanddamp, fordi naturgassen er helt ren og forbrændes 100 procent uden at efterlade affaldsstoffer. I tanken opbevares værkets overskydende varme vand i de perioder, hvor SEAS betaler mindre for strømmen. På årsbasis ventes der solgt 8000 mW elektricitet og leveret omkring 6000 mW varme.

God økonomi
Værkets største forbrugere er Grønbroskolen, Grønbrohallen og virksomheden Devicon i Sandved. Desuden forsynes 325 husstande med varmt vand fra kraftvarmeværket, hvorfra fjernvarmerørene blev lagt ned i sommerens hede i 1997, først i Sandved og lidt senere i Tornemark.
Kraftvarmeværkets bestyrelse glæder sig over, at beboerne har været utroligt samarbejdsvillige, på trods af at store dele af Sandved og Tornemark har været gravet op på kryds og tværs.
Regnskabet for det første driftsår, som sluttede 31. maj, er ikke endeligt opgjort, men det ser ud til, at de opstillede prognoser holder. Bestyrelsen håber, at regeringsindgreb som f.eks. pinsepakken ikke belaster forbrugerne for hårdt, og at budgetter og beregninger også vil holde fremover.
Ved indvielsen bydes gæsterne på et let traktement, og alle interesserede er velkomne til at få et varmt kig på værkets avancerede teknik.

Fjernvarme er også jordvarme. Naturgas­nettet leverer brændstoffet, og fra Sandved­Tornemark Kraftvarmeværk føres 80 grader varmt vand gennem rørsystemet ud til forbrugerne i området. Når det kommer retur, ef temperaturen blevet halveret.


Artikel i Sjællands Tidende 8. august 1998

En bedre og mere miljøvenlig varme
Forbrugerne er tilfredse med det naturgasdrevne kraftvarmeværk

Udefra syner det ikke meget, bortset fra i højden, men næsten 90 procent af det samlede energibehov i området dækkes af det naturgasdrevne Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk, som i lørdags blev officielt indviet med et åbent hus-arrangement.
Tilstrømningen var så stor, at næsten alle værkets 330 forbrugere må være troppet op for at deltage i begivenheden og se på teknikken bag deres varm. Når begge motorer kører produceres hver time 922 kW strøm, svarende til fire måneders elbehov i et almindeligt hus, samt 1380 kW varmt vand, hvilket er nok til at varme et hus op i to måneder.
Varmen sendes ud til forbrugerne, og strømmen sælges til SEAS. Derfor kører værket, når prisen for strøm er højest, og når varmelageret er ved at være tomt. Det betyder om sommeren fire-seks timers drift i døgnet og cirka tre gange så meget om vinteren.

Tydelig forskel
Supertilfredse kunder sugede til sig af tekniske informationer. Blandt dem var Jens Clausen, Fyrendalvej i Tornemark. Han fortalte, at familiens hus tidligere var el-opvarmet, og nu kan der mærkes en tydelig forskel:
- Før i tiden var der koldt og klamt om vinteren, når vi kom hjem, men efter at vi fik fjernvarme i oktober 1997, er husets indeklima blevet meget bedre og uden de store temperaturudsving.
Derfor har vi kun ros til kraftvarmeværket. Det skåner os for osende skorstene og er en god nyskabelse i landsbymiljøet, som forhåbentlig kan tiltrække miljøbevidste tilflvttere og gøre vort område endnu mere attraktivt at bo i, sagde Jens Clausen.

Til gavn for alle
Borgmester Henrik Willadsen (V), som oprindeligt var meget skeptisk med hensyn til kraftvarmeværkets økonomiske fundament, ønskede hjerteligt tillykke:
- Med sine 40 millioner repræsenterer det en af de hidtil største investeringer i Fuglebjerg Kommunes historie, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det bliver til gavn for alle borgerne i området.
Jo hårdere vintre, vi får, jo bedre vil økonomien være. Så må vi oppe på rådhuset leve med, at vintervejret går ud over snerydningskontoen!

Varme spørgsmål
I anledning af indvielsen var der udskrevet en gættekonkurrence med følgende voksenspørgsmål:

  • Hvor mange liter vand indeholder akkumuleringstanken? (Rigtig svar: 880.552 liter).
  • Hvor mange meter fjernvarmerør er der ialt nedgravet i Sandved og Tornemark? (Rigtigt svar: 34.400 meter).
1. præmierne for hvert rigtigt gættet spørgsmål bestod af en flydende nærvarme, i form af en flaske bitterdram. Børnene kunne gætte, hvor mange trin, der er på stigen opad den. 25 meter høje skorsten (det er talt efter, at der er 80 trin), og for at have deltaget i spørgelegen, fik 20 børn hver en varmekanin med hjem som kramme- og sovedyr.


Artikel i Fuglebjerg/Hashøj Folkeblad 11. august 1998

Ca. 2000 hestekræfter producerer strøm og varmt vand
- Indvielse og åbent hus i Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk

Man kommer ikke til at fryse når man går ind i motorrummene på Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk, for temperaturen ligger konstant på omkring de 30 grader. Samtidig er der så kraftig en støj, at man skal bruge høreværn for at kunne opholde sig i rummene. Under normale omstændigheder er det ikke noget problem, idet det kun er en enkelt person, der kommer ind i rummene, nemlig driftsleder Lasse Kolding, eller hans »bagvagt«. Lasse Kolding startede på værket den 1. december 1997, og han kom fra en stilling som driftsassistent på Hashøj Biogas.
I lørdags havde kraftvarmeværket indbudt til åbent hus og officiel indvielse, så forbrugerne kunne få et indtryk af, hvad der gemmer sig bag murene.
Det er godt et par år siden, at arbejdet med at få etableret et kraftvarmeværk i Sandved-Tornemark startede, idet der blev etableret en arbejdsgruppe, og den 9. oktober blev det på et borgermøde vedtaget at arbejde videre med sagen. Den 26. november blev der holdt stiftende generalforsamling, og så startede arbejdet for alvor.
Sidste sommer startede det store arbejde med at lægge fjernvarmerør, og den 6. august tog man det første spadestik til kraftvarmeværket.
Ved hjælp af en midlertidig opstillet varmecentral kunne man tilslutte de første forbrugere i oktober måned, og ved årsskiftet blev de første forbrugere forsynet fra kraftvarmeværket, som efter lidt indkøringsvanskeligheder nu fungerer fuldt tilfredsstillende.
De to 20-cylindrede motorer yder ca. 1000 hestekræfter, og de fodres med naturgas. Til gengæld leverer de hver 922 kilowatt strøm i timen samt 1350 kW varmt vand.
Strømmen sælges til SEAS, og denne aftale er baggrunden for at driften kan være rentabel.
Hele driften styres via computeren på kontoret.
Kraftvarmeværket har krævet en investering på ca. 40 millioner kroner.
Udefra kendes værket på den 25 meter høje skorsten, hvorfra der udelukkende udsendes vanddampe, idet naturgassen forbrændes 100 procent uden at efterlade affaldsstoffer. Desuden er der en 12 meter høj akkumuleringstank, hvor det varme vand opbevares i de perioder, hvor SEAS betaler mindre for strømmen.

Der var pæn interesse for at se kraftvarmeværkets moderne teknik.


Artikel i Sjællands Tidende 19. oktober 1998

Fuglebjerg Kraftvarmeværk kan forsyne flere
Sag om momsafregning ventes tabt i Landsskatteretten

Tæt på 90 procent af det samlede energibehov i området dækkes af det naturgasdrevne Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk, som i aftes på Sandved Hotel holdt sin første ordinære generalforsamling. Værket leverer varme til omkring 330 forbrugere og sælger strøm til SEAS. Startfasen har absolut ikke været uden problemer.
Selvom værket sagtens kan koble flere forbrugere på, og dermed opnå endnu bedre økonomi, vil en yderligere tilgang gøre det nødvendigt at investere.
Derfor er det bestyrelsens holdning, at der ikke tages nye forbrugere med for enhver pris. Der vil kun blive foretaget investeringer, hvis der er økonomi i dem på længere sigt, hvilket vil sige over en lO-årig periode.

En dårlig grund
Bestyrelsens formand, John Holberg Nielsen, gav en grundig orientering om hele forarbejdet bag kraftvarmeværkets etablering. Den af Fuglebjerg Kommune anviste byggegrund viste sig ved geotekniske undersøgelser at have dårlige bundforhold.
Der skulle fjernes og erstattes store jordmængder, et projekt til 451.000 kroner, men bestyrelsen valgte alligevel at beholde grunden og indgå forlig med kommunen om prisen, som blev symbolske 5.000 kr.
Alternativerne var at bede om en ny grund med en ny lokalplan, forsinkelse og betydelige rentetab til følge, eller at føre en tvivlsom retssag mod kommunen.

Momsproblem
Momsafregningen for 4. kvartal 1997 startede en anden problematik omkring etablering af radiatoranlæg.
Told & Skat betragtede dem som et lån til forbrugerne, og som sådan kan der ikke fradrages moms. Til gengæld er indtægten fra forbrugerne for radiatoranlægget momsfri, så alt i alt går det lige op - set over 12 år. Men da værket godt kunne bruge pengene her og nu, ville bestyrelsen ikke acceptere afgørelsen.
Sagen overgik derfor til Skattestyrelsen under Skatteministeriet, men de er enige i skatteregionens\afgørelse, så eneste ankemulighed er Landsskatteretten.
John Holberg Nielsen mener, at sagen har åbnet en meget interessant mulighed, både for de forbrugere, det drejer sig om, og for værket: Hvis Skattestyreisen går med til, at der oprettes en ny aftale med forbrugerne om et decideret lån, kan den enkelte fratrække renter og værket spare momsen på renterne. Forbrugeren skal ikke betale mere end aftalt ved opstarten.
Ved efterfølgende drøftelser med revisor er bestyrelsen kommet til det resultat, at værket sandsynligvis vil tabe en sag i Landsskatteretten. Derfor afventes nu, hvad de aktuelle drøftelser, som føres med Skattestyrelsen, kan ende med.
Anlægsfasen er ved at være afsluttet, og de uforudsete omkostninger til sikring af værkets grund samt moms sagen har gjort, at anlægsbudgettet kun lige kommer til at hænge sammen. Til gengæld kunne formanden glæde de fremmødte med, at Sandved­Tornemark Kraftvarmeværk er fremtidssikret i en længere årrække og driftsmæssigt velfungerende. Leverandørerne har skrifligt garanteret, at alle systemer kan klare problematikken i forbindelse med årtusindskiftet.
Yderligere bygger styrings- og forbrugersystemer på en høj grad af automatik, således at der også fremover skal anvendes så få ressourcer som muligt for at køre værket.

Varme valg

Vagn Grønning ønskede ikke at genopstille til bestyrelsen, hvor han udfyldte posten som sekretær. Nyvalgt bestyrelsesmedlem blev Carsten Holberg. Førstesuppleanten Anders Tind blev efter eget ønske afløst af Jan Birch, og en hidtil ubesat post som 2. suppleant gik til Gurli Hastrup.
Efter generalforsamlingen, hvortil der var mødt 88 forbrugere, har bestyrelsen konstitueret sig. John Holberg Nielsen er stadig formand, og Axel Hansen næstformand, mens Effi Jespersen er blevet ny sekretær.


Artikel i Sjællands Tidende 25. oktober 2001

Restancer kan føre til der lukkes for varmen
De hårdnakkede skyldnere risikerer, at Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk lukker for varmen

Af Claus Jeppesen

Ved generalforsamlingen i Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk tirsdag kom John Holberg Nielsen, formand for bestyrelsen, blandt andet ind på restancer.
- Vi har stadig en del problemer med at inddrive restancer, men vi har besluttet at sende disse til advokat med rimelig kort varsel, med mindre der kan opnås en mindelig afdragsordning.
Men der blev også luftet endnu skrapere midler.
- Systemet er langsommeligt, så derfor vil vi fremover være mere kreative i forbindelse med afbrydelse af varmeforsyningen ved restancer.
Det betyder, at varmeværket vil afbryde varmeforsyningen.
- For nogle hjælper det ikke med rykkere fra advokat, og så må vi lukke, siger driftsleder Lasse Kolding.
Han forklarer, at for en varmebruger, der betaler et månedligt à conto beløb på 2.000 kroner, kan den ubetalte regning vokse ganske gevaldigt i de fire-fem-seks måneder, som det tager at køre sagen ved advokaten.
- Så er det billigere og effektivere at grave ned ved tilslutningen og afbryde den. Det koster 1.500 kroner.
Lasse Kolding understreger, at det ikke bliver den gængse fremgangsmåde.
- Det er ikke noget, vi vil ty til så tit, men der er nogle gengangere blandt skyldnerne.

Den faste afgift stiger
Når flere fyrer med brænde, bliver der færre til at betale for kraftvarmeværket

Af Claus Jeppesen

Der er to udgifter ved et barmarksværk som Sandved­Tornemark Kraftvarmeværk. Det er driftsomkostninger, og så er det forrentningen af etableringsom­kostningerne.
Den enkelte varmeaftager kan sænke sine udgifter i en periode med stigende varmepriser, men det er de øvrige brugere, der betaler regningen, for forrentningen af etableringen er normalt en langt større post end driften.
Det er grunden til, at varmeværket foruden den faste årlige afgift på 3.281 kroner pr. husstand for at være tilsluttet også har indført en variabel afgift på 12,50 kroner pr. kvadratmeter.
Til gengæld er varmeprisen faldet fra 80 til 57 øre pr. kilowatt-time.
- Vi henstiller til brugerne, at de tænker sig alvorligt om, inden de investerer i brændeovn eller pillefyr, for det undergraver værkets økonomi og betyder ekstra omkostninger for de andre brugere. Men vi er parate til yderlige tiltag i retning af højere afgifter for at være tilsluttet, hvis det fortsætter, siger bestyrelsesformand John Holberg Nielsen.
Som alle barmarksværker har også det i Sandved-Tornemark haft svært ved at leve op til løfterne om varmepriser først på niveau med olie og sidenhen billigere.
Men værket var blandt de 79, som modtog i alt 370 millioner kroner i forbindelse med et forlig sidste år. 14,3 millioner endte i kassen i kraftvarmeværket i Sandved-Tornemark.

At Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk har halveret vandtabet det sidste år. Tabet stammede fra utætheder i forbrugernes gulvvarme systemer, og da hverken termografi eller lukning af dele af forsyningsområdet har bragt værket tættere på en forklaring på, hvor resten forsvinder hen, opfordrede formand John Holberg på varmeværkets generalforsamling i tirsdags forbrugerne til at være opmærksomme på, om der skulle være utætheder, og så kontakte varmeværket, hvis der er mistanke om sådan noget. Vandtabet er på omkring 10 kubikmeter pr. måned, svarende til en liter hvert fjerde minut.


Artikel i Sjællands Tidende 2001

Billigere varme i landområder
Regeringen ventes at foreslå lavere afgifer på decentrale kraftvarmeværker i årets finanslov. Årlig besparelse på op til 2.000 kroner pr. husstand

Af Claus Jeppesen

Det bliver billigere at modtage varme fra decentrale kraftvarmeværker. Prisen reduceres med op til 2.000 kroner pr. fjernvarmemodtager, venter foreningen Danske Kraftvarmeværker. Afgiftsnedsættelsen er en del af den finanslov, som finansminister Thor Petersen fremlægger på tirsdag, og den får konsekvenser for modtagere af varme fra de såkaldte »barmarks­værker«, som blev opført i begyndelsen af 90'erne, men også for kraftvarmeværker af ældre dato i landdistrikterne.

Det betyder, at blandt andre varmemodtagere, som er tilknyttet Sandved Tornemark Kraftvarmeværk og varmeværket i Dalmose kan se frem til lavere varmeregninger. Ingen partier har afvist forslaget.
- Vi er meget tilfredse med forslaget, som betyder, at de decentrale kraftvarmeværker afgiftsmæssigt bliver ligestillet med de store gamle værker i de større byer, siger Preben Andersen, formand for Danske Kraftvarmeværker.
Foreningen har været i kontakt med skatte- og energipolitiske ordførere fra en række partier, og ingen har udtalt sig negativt om forslaget.
Det bliver i denne uge drøftet mellem regeringen og de øvrige partiers ordførere, og om alt går vel bliver den samlede afgiftsnedsættelse på mellem 200 og 250 millioner kroner.

Statshjælp på vej til kraftvarmeværker
Aftagere af varme fra Sandved Tornemark Kraftvarmeværk kan vente lavere priser

Af Claus Jeppesen

SANDVED/CHRISTIANSBORG: Hvis det går som. Foreningen Danske Kraftvarmeværker (FDKV) venter, kan modtagere af varme fra de små kraftvarmeværker se frem til en nedsættelse af varmeprisen på op til 2.000 kroner årligt.
- Vi har haft flere kontakter og forhandlinger med såvel skatte- som energipolitikere, og det ser ud til, at der kommer en løsning på afgiftsproblemet for de decentrale kraftvarmeværker i forbindelse med finansloven, siger formanden for FDKV, Preben Andersen.
Afgiftsnedsættelsen omfatter både barmarksværker og de øvrige decentrale kraftvarmeværker, og i modsætning til det forlig, som Venstres ledelse forkastede sidste forår, bliver der denne gang ingen ekstra afgift for de store centrale kraftvarmeværker, som typisk har solgt varme til cirka halv pris sammenlignet med de små decen­trale værker.
Preben Andersen venter, at der bliver sat i alt 200­250 millioner kroner af til området det første år, og heraf vil 80-100 millioner blive brugt til at løse særlige problemer på det enkelte værk - det drejer sig typisk om værker, som har følt sig forfordelt ved tidligere regueleringer - og resten skal bruges til afgiftsnedsættelsen.
- Vi forventer, at der med dette udspil er fundet en langtidsholdbar løsning på varmeprisproblemerne. På afgiftssiden får alle kraftvarmeværker samme betingelser, og dermed vil det være gas- og elpriserne, som fremover vil være afgørende for økonomien i værkerne.
Disse forhold vil fortsat skulle justeres udfra udviklingen i energipriserne, siger Preben Andersen.
Han siger dog også, at udgifterne til opførsel af navnlig barmarksværkerne, som kom til i 90'erne, giver forskelle, for de udgifter er størst for de nyeste værker.
- Men alt i alt er vi glade og tilfredse med forslaget ­ nu skal de bare sørge for at række fingeren i vejret på det rigtige tidspunkt inde i folketingssalen. Og det tror vi, at at de gør, for ingen, vi har talt med, synes, at det er et dårligt forslag.


Artikel i Sjællands Tidende 23. oktober 2003

Sandved Tornemark Kraftvarmeværk
Generalforsamling 21.10.2003

Det forløbne år har været præget af sagen om vores lyddæmper samt introduktionen til det frie el- og gasmarked. Yderligere har vi været optaget af at få nye kunder til kraftvarmeværket.

Årsafslutning 31/5-02
Varmeåret var ca. 10% varmere end normalåret. Samtidig betød de stagne­rende oliepriser og dermed gaspriser væsentlige besparelser i forhold til budgettet. Den nye strategi gav også en mærkbar sænkning af varmeprisen. Varmeåret blev afregnet til 53,75 øre svarende til et fald på 24% i forhold til det opkrævede fra varmeårets start.
Samtidig udsendte vi en forbrugermeddelelse. I denne gjorde vi rede for vores nye strategi for styring af værkets økonomi. Dette kommer jeg tilbage til.
Den nye varmepris blev sat til 58,75 øre/kWh.

Status på varmeforbrug 31/12-02
Som en ekstra service over for de forbrugere, som har automatisk aflæsning udsendte vi i januar en halvårsopgørelse pr. 31/12-02.

Ny gaskontrakt
Vores nuværende gaskontrakt udløb pr. 31. januar 2003. Forhandlingerne om den nye kontrakt var mere diktat end forhandling. Vores introduktionsrabatter bortfaldt som ventet. Dette betød en merudgift for værket på 200.000, svarende til 5 Øre pr kWh. Vi måtte erkende, at vi ikke kunne gøre noget ved dette diktat, idet priserne var godkendt af Energistyrelsen. Der var altså nogle andre, der havde dikteret, hvad priserne skulle være.
Vi indgik en 2-årig kontrakt med DONG med et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Det frie el-marked
Det var meningen, at det liberale el-marked skulle træde i kraft pr 1. januar 2004. Det betyder, at vi ikke som i dag kan sælge strøm til SEAS, men at vi selv skal handle, eller kan indgå samarbejde med en virksomhed som handler på Nordpol, som er den nye el-børs.
I mellemtiden er datoen for værker af vores størrelse udsat til 1. januar2005, så det giver os mere tid til at træffe beslutning om, hvordan vi skal arrangere os for at få det optimale ud af liberaliseringen.

Det frie gas-marked
Pr. 1. januar 2004 liberaliseres gasmarkedet. Det betyder i teorien, at vi kan handle med andre end DONG. Derfor opsiger vi vores kontrakt pr. 1. november til udløb 31. april 2004. Det vil give os 4 måneder til at følge udviklingen og måske skifte leverandør eller få en bedre aftale med vores nuværende.

Automatisk aflæsning og batteriskift
Vores automatiske aflæsningssystem, som anvender telefonisk indberetning til værket er ikke aktivt hos samtiige forbrugere - kun ca. 1/2 af husstandene er tilsluttet. Derfor har bestyrelsen besluttet at indføre trådløs radioaftæsning hos de forbrugere, som ikke er tilsluttet vores automatiske system. Dette system bliver indført i forbindelse med udskiftning af batteriet i vores energimålere.
Det nye system betyder, at driftslederen kan aflæse målerstand m.m. blot ved at køre langsomt forbi husstanden. Det vil selvfølgelig give mulighed for aflæsning i forbindelse med årsopgørelsen, men også aflæsning på andre tidspunkter, hvor vi har mistanke om vandspil eller dårlig afkøling.

Elsparefonden
I foråret 2003 blev vi godkendt af Elsparefonden til at køre kampagne med tilskud til ændring af boliger med elvarme til fjernvarme. For at kunne få tilskud fra Elsparefonden er det nødvendigt at værket også giver tilskud. Værkets bidrag er 25.000 og Elsparefondens bidrag er ca. det halve afbængig af ejendommens størrelse.
Samtidig udsendte værket tilbud til husstande med oliefyring. Her er tilskuddet sat til 20.000. Der er ikke offentligt tilskud til disse converteringer.
For at styrke Værkets image iværksatte vi en pressemeddelelse lige efter sommerferien.
Vi må erkende, at indtil nu har kampagnen ikke har været effektiv. Men vi slutter først den 30. november, så der kan stadig nå at ske noget.

Vandtab
På trods af, at vi har fundet en læg i en forbrugerinstallation har vi stadig et vandspild på 9 m3 pr. måned. Vi er stadig af den overbevisning at varmespildet skal findes i forbrugerinstallationer.

Olie og gaspriser
Disse har været svagt stigende i første del af varmeåret men forbindelse med årsskiftet så vi en kraftig stigning. Vi slutter på lidt under niveauet ved varmeårets begyndelse. Men det karakteristiske er, at prisen er høj, når vi har behov for meget gas, så derfor rammes vi hårdt.

Fremtiden
Nu er fremtiden selvfølgelig meget usikker som følge af den spændte situation i Mellemøsten, for ikke at tale om euroens stilling i forhold til dollaren. Det er nogle af de faktorer som bestemmer værkets og i øvrigt alle andres økonomi.
Yderligere ved vi ikke, hvordan det frie el- og gas­marked vil påvirke os.
For at kunne få økonomien på plads er det nødvendigt med et stabilt varmegrundlag. Dette har været stagnerende gennem de sidste år som følge af alternative varmekilder og efterisolering.
Værket kan sagtens forsyne flere forbrugere for jo flere vi er tilsluttet jo bedre økonomi. Men for at få flere forbrugere er det nødvendigt at forbedre værkets image. Vi er ikke så dårligt kørende.
Vi er villige til at investere i nye kunder, men vi kræver at disse investeringer er tilbagebetalt på under 5 år.
Vi kan glæde os over, at vi har et værk, som er fremtidssikret nogle år frem, og som driftsmæssigt er velfungerende. Vores styrings og forDrugersystemer bygger på en høj grad af automatik, således at vi skal anvende meget få ressourcer for at køre værket.