Se hvad ugebladet "Ingeniøren" har skrevet

Gamle ovne udleder 80 procent af alle partikler fra brændeovne

Hvis partikeludledningen fra brændeovne skal nedbringes inden for en overskuelig fremtid, skal de gamle ovne skrottes. Venstre er klar med tilskud.

Af  Sanne Wittrup Trine Reitz Bjerregaard  20. jun 2014 kl. 05:03

Partikler fra brændeovnsrøg er årligt skyld i 200 danskeres for tidlige død, og hvis det tal skal ned, er der kun én vej: De omkring 470.000 gamle brændeovne i danske hjem skal skrottes.

 

Det fastslår fagfolk, som dermed peger på helt andre midler end regeringen, der i sidste uge lagde op til en oplysningskampagne om korrekt fyring.

De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne. Ser man på de nye svanemærkede ovne, udledte de kun 7 pct. af de knap 12.000 ton partikler fra brændeovne, selv om de udgjorde 20 pct. af alle brændeovne i Danmark i 2012.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beregner partikelemissionen på baggrund af emissions­værdier og data for brændeforbrug.

 

Udleder fem gange så mange partikler

Seniorforsker Jes Sig Andersen fra Teknologisk Institut, der har målt på brændeovne i ti år, vurderer, at mange gamle ovne udleder helt op til fem-ti gange så mange partikler pr. indfyret GJ brænde som en moderne svanemærket ovn:

»Derfor batter det ikke på den samlede partikeludledning at stramme kravene til nye ovne, så længe de gamle brændeovne stadig står tilbage,« siger han.

I en rapport fra 2013 har Force m.fl. for Miljøstyrelsen beregnet, at en udfasning af brændeovne fra før 2005 i en periode frem mod 2021 vil reducere partikeludledningen fra knap 11.000 ton i 2013 til godt 4.000 ton i 2021. Uden initiativer ville niveauet ligge på 8.000 ton.

Samtidig viser rapporten, at det er en rigtig god forretning for samfundet at udfase de ældste ovne – også selvom der følger et skrotningstilskud fra staten med til forbrugerne. Partikelforurening har nemlig store samfundsmæssige omkostninger. I beregningen gives 2.000 kroner i tilskud pr. udskiftning af omkring 400.000 ældre brændeovne

»Tallene bekræfter, at det vigtigste er, at man får udskiftet de gamle brændeovne, hvis man vil bringe partikeludledningen ned,« siger projektleder i Force Ole Schleich­ler.

 

75 millioner kroner til renere luft

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har fokus på brænderøgen og kalder det for et af de store sundhedsmæssige problemer i Danmark. Men hun vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om en udskiftning af ‘ovnparken’ er den rigtige løsning:

»Vi har afsat 75 mio. kroner til at skaffe renere luft til borgerne, hvoraf nogle skal gå til en informationskampagne. I løbet af efteråret vil vi sammen med producenter og kommuner afklare, hvilke indsatser der ellers skal til,« siger hun.

Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, mener, at en del af de 75 mio. kr. kan bruges på en skrotordning:

»Vi har et politisk ønske om, at udskiftningen skal gå hurtigere.«

 

Brænderøgens fjende nr. 1: »Ingen behøver brændeovne i dagens Danmark«

De gamle brændeovne er de største syndere, når det kommer til udledning af fine partikler, med 990 gram pr. GJ. Moderne brændeovne gør det noget bedre med 576 gram, mens de nye svanemærkede brændeovne skal opfylde et krav om en maksimal udledning på 250 gram fine partikler pr. GJ. Andre varmekilder som varmepumper og fjernvarme udleder markant mindre, ligesom lastbiler også har en markant mindre udledning.

Interview: Ildsjælen Ryan Lund har i en ny rapport undersøgt, hvor farlig forureningen fra brændeovne er for menneskers sundhed. Rapporten har været en tur rundt i diverse medier og har siden givet anledning til en del debat. Ingeniøren har mødt ham til en snak om baggrunden for, at han råber vagt i gevær og vil have brugen af brændeovne i Danmark reguleret.


Ryan Lunds kamp mod brændeovne

Ryan Lund er uddannet miljøtekniker og laborant og er ved at færdiggøre en uddannelse som miljøplanlægger (cand.techn.soc.) ved Roskilde Universitet.
Han har de seneste fem år beskæftiget sig indgående med problemstillinger omkring brænderøgsforurening i Danmark, blandt andet som miljøfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for Steen Gade (SF).
Han har netop færdiggjort et større projekt på miljøplanlæggeruddannelsen (TekSam) omkring de sundhedsskadelige effekter af brænderøgsforurening i Danmark - et litteraturstudie af den eksisterende forskning på området.
Rapporten, der blev vurderet til 12, har siden været taget op i diverse danske medier med overskrifter som 'Røg fra brændeovne er farligere end antaget', og i kølvandet på det er opstået en del debat omkring projektet.


Af Malene Breusch Hansen , lørdag 03. mar 2012 kl. 14:00

Forurening fra brændeovne koster hvert år 200-1.000 danskere livet. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport om de sundhedsskadelige effekter af forureningen fra brændeovne.
Forfatteren hedder Ryan Lund, og han er i øjeblikket ved at færdiggøre sin uddannelse som miljøplanlægger ved Roskilde Universitet. I kølvandet på rapporten efterlyser han et snarligt indgreb fra politikerne for at komme de sundhedsskadelige effekter til livs.

Hvad har fået dig til at råbe vagt i gevær i forhold til brænderøgsforurening?

»Når man holder de sundhedsmæssige konsekvenser op mod andre former for forurening, er luftforurening uden sammenligning det, der slår flest mennesker ihjel og gør flest mennesker syge i det her land. Man ved, at dieselpartikler er meget sundhedsskadelige, og at brændeovnspartikler og dieselpartikler højst sandsynligt er lige sundhedsskadelige. Og jeg mener, at der ikke er nok fokus på brændeovne, som ligger på niveau med trafikken, når det kommer til sygelighed og dødelighed. Men det er meget sprængfarligt, fordi der er enormt meget kultur og historie bundet til det, og folk tænker, at det er en naturlig ting. Jeg mener, det er et evolutionært tilbageskridt, at vi er gået så meget over til at bruge brændeovne - det er fuldstændig uden for enhver rationel og fornuftpræget tankegang i forhold til folkesundhed og samfundsøkonomi.«

Nemt og oplagt


Du kalder brugen af brændeovne unødvendig, men i et samfund som vores gør vi også andre ting, der forurener, og som ikke som sådan er nødvendige. Hvorfor er det så lige brugen af brændeovne, du tager fat på?

»Blandt andet fordi det er nemmere og mere oplagt end for eksempel at tage fat på biler, for dem er der rigtig mange danskere, der har behov for og er afhængige af for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. I forhold til brændeovne er det enormt enkelt, for stort set ingen behøver brændeovne i dagens Danmark, fordi man har nogle gode alternative og oplagte løsninger, som varmepumper på landet og fjernvarme i byerne.«

Du skriver i rapporten, at brugen af brændeovne har været stærkt stigende gennem de seneste år, og at det potentielt kan blive et endnu større problem grundet nye afgifter og brændeovnes afgiftsfrtitagelse. Men samtidig sker der en udskiftning af de gamle og mere svinende brændeovne, og kampagner får angiveligt folk til at fyre mere korrekt. Gør det ikke forureningsproblemet meget mindre?

»Det er vigtigt at få forklaret, at den individuelle brug af brænde er fordoblet op gennem 00'erne, men stigningen i udledning af fine partikler og tjærestoffer er ikke helt fulgt med, fordi der er kommet de svanemærkede ovne i kombination med fyringskampagner. Så det er fuldstændig rigtigt for så vidt, at der har været en stigning på 43 procent i udledningen fra brændeovne, mens der er sket en fordobling i brugen af brænde - så der er sket forbedringer.«

Usikkerheder om effekten

InDu har mange usikkerheder og forbehold i forhold til de sundhedsmæssige effekter af brænderøgsforurening med i din rapport, og en af de forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, siger, at estimatet på 200-1.000 dødsfald befinder sig 'et stykke fra sikker videnskabelig viden' - men du kalder alligevel effekterne solidt videnskabeligt dokumenterede. Hvordan kan du det, når det er behæftet med så mange usikkerheder?

»Det er meget ned i kernen af problemstillingen. Ved hvert eneste led i forureningskæden er der usikkerheder. Der er en usikkerhed på plus/minus 30 procent på, hvor meget der bliver udledt på landsplan, blandt andet fordi der er en faktor 100-250 i forskel på, hvor meget en brændeovn forurener, afhængigt af hvordan den betjenes. Så er der usikkerheder omkring koncentrationsniveauet i indåndingshøjde, og hvor meget der kommer ind i folks boliger. Endelig er der også usikkerheder omkring dosis-respons-sammenhængen: Hvor syge bliver mennesker af at indånde brænderøgsforurenet luft?«

»Men man kan godt kalde det videnskabeligt dokumenteret. Jeg anerkender blankt, at der ikke er sikker viden om problemets omfang, men der er ekstremt entydig videnskabelig dokumentation for, at brænderøgsforurening har sundhedsskadelige effekter som lungekræft og hjertekar-sygdomme. Om det lige præcis er 200 eller 1.000, der dør af det, er for mig mindre væsentligt - det er en unødig belastning af folkesundheden og nok til, at vi bør handle på det.«

Brug forsigtighedsprincippet


Du mener, at man skal gribe ind og regulere brugen af brændeovne, men hvordan kan man retfærdiggøre at foretage reguleringer ud fra noget, der er så behæftet med usikkerheder?

»Man bør gøre brug af forsigtighedsprincippet, når der er så tung videnskabelig evidens for, at det er sundhedsskadeligt. Det er miljøvidenskabens natur eller forbandelse, at man ikke kan skrive på gravstenen, at Hans Jørgen døde af lige præcis brænderøgsforurening - for immunforsvaret bliver udsat for mange stressfaktorer, der gør, at man til sidst bliver syg og dør. Og selvom brænderøgsforurening måske er hovedårsagen, er det svært at fastslå med sikkerhed.«

De forskere, du har talt med i forbindelse med rapporten, deler sig i to lejre - en, der mener, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis for de sundhedsskadelige effekter til at kunne foretage reguleringer, og en, som mener, man må afvente flere undersøgelser for at kunne gribe ind politisk. Du vælger at læne dig op ad den første - er det et udtryk for, at brænderøgsforurening er en 'personlig mærkesag' for dig og for din tilknytning til Det Økologiske Råd, der også har det som mærkesag?

»Jeg har selvfølgelig den baggrund, som jeg har, men jeg har været utrolig bevidst om den, og gjort min grundantagelse transparent i rapporten, men det gør mig på ingen måde til et partsindlæg. Der er meget solid toksikologisk forskning, der viser, at det er sundhedsskadeligt. Spørgsmålet er bare, hvor stort problemet er. Og der mangler flere studier, men der må man være kritisk og holde fast i, at sundhedsskadelige effekter af luftforurening er et af de mest undersøgte områder, og der bør forsigtighedsprincippet sejre. Men jeg vil gerne væk fra 'enten eller'. Jeg synes, det er vigtigt både at forske videre i det og at regulere det.«

 


Brændeovne gør landsbyer til partikelhelvede

Der er lige så mange farlige partikler i luften i de danske landsbyer om vinteren som på H. C. Andersens Boulevard i København i myldretiden, viser ny DMU-undersøgelse. Brændeovnspartiklerne er lige så farlige som trafikkens, siger professor.


Af
Magnus Bredsdorff ,  torsdag 17. jun 2010 kl. 07:58


Det er nøjagtig lige så farligt for helbredet at gå en tur i en fredelig, dansk landsby, hvor vinterkulden sørger for solide bål i brændeovnene, som at gå på H. C. Andersens Boulevard i det indre København i myldretiden.

Det bekræfter den seneste rapport om partikler fra brændeovne, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet.

DMU har ganske vist ikke målt lige så mange partikler i den nordsjællandske landsby Slagslunde, som tidligere blev målt i Gundsømagle ved Roskilde. Det skyldes dog, forklarer seniorforsker Helge Rørdam Olesen, at vinteren 2006/2007, da målingerne blev udført, var usædvanlig mild. Samtidig blæste det kraftigere end normalt, så de fleste partikler fra røgen blev ført med vinden ud af byen.

Han har korrigeret for de to faktorer og er kommet frem til, at brændeovnene i Slagslunde på årsplan øger baggrundskoncentrationen af partikler med 15-20 procent, fuldstændig som det var tilfældet i Gundsømagle.

På de kolde vinterdage hænger partiklerne langt tættere i luften. I Gundsømagle blev koncentrationen næsten fordoblet i de ti procent mest forurenede timer. Dermed var der en smule flere sundhedsskadelige partikler i landsbyluften end i luften ved H. C. Andersens Boulevard, når den er værst.

Det samme vil ifølge Helge Rørdam Olesen gøre sig gældende med samme klimatiske forhold i Slagslunde, men det gælder naturligvis kun i vintermånederne, ikke om sommeren.

»Der er et absolut, markant bidrag til den lokale partikelforurening fra brændeovnene på de kolde vinterdage,« siger Helge Rørdam Olesen.

Partikler giver blodpropper i hjernen
En undersøgelse fra Københavns Universitet viste for nylig, at de ultrafine partikler fra trafikken giver københavnerne blodpropper i hjernen. DMU har ikke målt ultrafine partikler med en diameter på 0,1 mikrometer i landsbyerne, men derimod fine partikler med en diameter på 2,5 mikrometer. De er også sundhedsskadelige. Helge Rørdam Olesen fastslår dog, at der også kommer ultrafine partikler fra brændeovnene.

Det bekræfter professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet. Han er i gang med et projekt, som skal kortlægge, hvor farlige partikler fra brændeovnene er. Resultaterne forventes klar næste år.

»Brændeovnspartikler vil have nogenlunde samme fordeling som partikler fra trafikken, og meget tyder på, at sundhedsproblematikken og sygdomsbilledet omkring dem er den samme,« siger han.

Århus-professoren fremhæver, at der absolut ikke er noget nyt i, at partikler fra et bål er skadelige. Faktisk er forgiftninger fra indendørs bål til madlavning en udbredt dødsårsag i Afrika.

Risikoen stiger lineært med partikelkoncentrationen
Forskerne antager, at sammenhængen mellem koncentrationen af partikler i luften og risikoen for skader på helbredet er lineær. Der er altså ingen nedre grænse for, hvor mange partikler vi kan tåle, og heller ingen øvre grænse, hvor forureningen gør det meget mere usundt at trække vejret.

Torben Sigsgaard påpeger dog, at vi ser ud til at kunne klare korte perioder med meget høj forurening. Omvendt henviser han til særlige tilfælde, hvor brændeovnsrøg og andre partikler har lagt sig som en dyne over storbyer, der i den periode har oplevet stærkt øget dødelighed flere hospitalsindlæggelser end sædvanligt.

»Man kan godt forestille sig, at hvis man lægger en kvælende dyne over et kvarter med mange brændeovne, så vil man få samme effekt herhjemme,« siger han.

Civilingeniør Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd hæfter sig ved, at de ultrafine partikler »pibler ind i revner og sprækker i folks hjem«, som han udtrykker det.

»De folk, som har luftvejslidelser, og som bor de steder, hvor mange fyrer med brændeovne, får store problemer,« siger han.

Modsat de fine partikler, som DMU har målt fra brændeovne, og hvor baggrundskoncentrationen selv i de værste tilfælde udgør halvdelen af forureningen, stammer langt hovedparten af de ultrafine partikler fra lokale kilder. Altså fra storbyens biler og villakvarterernes brændeovne.

DMU har udvalgt byerne Slagslunde og Gundsømagle på grund af en høj koncentration af brændeovne. Den findes typisk i områder uden fjernvarme. 
 

   


Politikerne har ikke forstået en pind: Nej til brændeovnsafgift

Regeringspartierne og DF har afvist Det Økologiske Råds forslag om en afgift på brændeovne. Men uden en afgift forsvinder incitamentet for dels at sætte filtre på brændeovnene, dels at udvikle effektive filtre. Ingen udvikling uden efterspørgsel, lyder det fra økologerne.

Af Kasper B. Andersen,  torsdag 18. mar 2010 kl. 08:03

En afgift på brændeovne vandt ikke gehør blandt, hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti, da De Økologiske Råd mandag holdt konference i Folketinget.

Når hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti vil indføre en afgift på de partikel-forurenede brændeovne som Det Økologiske Råd (DØR) har foreslået, så skyldes det i bund og grund, at de ikke har forstået en pind.

DØR forsøgte ellers i denne uge ved en konference i Folketinget at overbevise politikerne om, at en årlig afgift på 4.000-8.000 kroner på brændeovne vil være vejen frem.

Økologerne fastholder dermed, at forslaget om at indføre en differentieret afgift på brændeovne, alt efter hvor meget de sviner, er den eneste realistiske mulighed for at reducere partikeludledningen.

»Hele ideen er at skabe et økonomisk pres, så der kommer efterspørgsel efter filtrene. Det fremgik helt tydeligt, at politikerne ikke havde forstået det,« siger Kåre Press-Kristensen til ing.dk

De politiske partier efterspørger ifølge Kåre Press-Kristensen fra DØR, teknologiske løsninger som partikelfiltre, men uden et økonomisk incitament til at montere dem, så sker der ingenting.

Danmark kan ikke vælge at forbyde brændeovne uden filter, fordi det af EU vil blive opfattet som en teknisk handelshindring.

Hvad Danmark derimod kan gøre er at indføre en differentieret afgift, som DØR foreslår, alt efter brændeovnens partikeludledning.

På den måde tvinges folk til at montere et partikelfilter eller skrotte brændeovnen - eller betale den årlige afgift. Og det kan kun gå for langsomt med afgiften, mener altså DØR.

»Brændeovne er den opvarmningsform, der forurener klart mest, men de er stort set fritaget for afgifter over hele Europa. Og det koster på folkesundheden,« siger Kåre Press-Kristensen, der mener, afgifterne i dag er skruet helt forkert sammen.

Flere hundrede gange mere forurening
Ifølge Teknologisk Institut udleder en ny brændeovn i gennemsnit under tre gram partikler pr. kg træ, men det er stadig flere hundrede gange mere end der udledes fra decentrale forbrændingsanlæg med avanceret filtrering og røgrensning - og langt fra nok ifølge DØR, der også vil have gjort noget ved de brændeovne, der allerede står i folks hjem.

»Selv hvis vi reducerer partikeludledning til tre gram pr. kg. træ, er det en ekstrem forurening, sammenlignet med kraftværker og varmepumper, der har de absolut højeste afgifter. Vi skal have noget fairness i afgifterne. Det skal ikke være de reneste, der er belagt med de højeste afgifter,« siger han.

Ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, sender en brændeovn 250 gange så mange ultrafine partikler ud i luften per opvarmet enhed som opvarmning med kulkraft.

Aldrig så godt som kraftvarmeværker
Men selvom brændeovne bliver bedre, end de er i dag, så står det dog klart, at de aldrig bliver lige så miljøvenlige som store, decentrale kraftværker. Det slår projektleder og akademiingeniør fra Force Technology, Ole Schleicher, fast.

»Bedre brændeovne kan give bedre resultater end i dag, men hvor langt ned man kan nå, det ved jeg ikke. Men der er en nedre grænse, det er der ingen tvivl om. Man skal ikke sætte næsen op efter, at brændeovne kommer til at forurene ligeså lidt som et kræftvarmeværk,« siger han.

Han har ledet en undersøgelse af forskellige partikelfiltre, der findes på markedet i dag.

Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men indtil videre findes der kun en håndfuld løsninger på det europæiske marked.

Uden incitamenter til at installere filtre er det svært at få rigtig gang i udviklingen og få prisen ned.

Ole Schleicher mener da også, myndigheder bliver nødt til at se på, hvordan folk kan blive tilskyndet til at mindske partikeludledningen — ikke nødvendigvis kun gennem afgifter, som DØR foreslår.

»Det kan være fornuftigt at se på en afgift på brændeovne, men den bør baseres på saglige og objektive vurderinger af virkningen ved forskellige afgiftsmodeller, som for eksempel kombineres med en støtteordning til at udskifte gamle ovne til nye svanemærkede ovne,« siger han.



De danske brændeovne er rødglødende

Der er meget mere fut i brændeovnene herhjemme end hidtil antaget, viser den første pålidelige statistik over brændeforbruget. Brænde står for 13 procent af varmeforbruget i danske hjem.

 

Af Magnus Bredsdorff | tirsdag 21.11.2006 kl. 14:20

Ilden buldrer kraftigt i de danske brændeovne. Det viser en ny rapport fra Energistyrelsen, som for første gang sætter nøjagtige tal på, hvor meget brænde danskerne sætter ild til for at holde varmen.

Brændeforbruget i de danske hjem er hele 60 procent højere, end myndighederne hidtil har regnet med, viser statistikken.

Brænde står for 13 procent af energiforbruget til at opvarme de danske boliger med. I alt er der godt 525.000 brændeovne herhjemme, langt de fleste i almindelige boliger, mens sommerhuse tegner sig for godt 88.000.

10 procent importeret

Brændeovnene futter dog kun to tredjedele af træet af. Den sidste tredjedel tegner de knap 48.000 brændekedler sig for.

Næsten hver anden dansker med brændeovn får træet privat, fra sin egen eller venner og bekendtes haver eller grunde. En fjerdedel af træet er samlet eller købt i skoven, for eksempel med et sankekort.

Undersøgelsen anslår dog, at ti procent af brændet er importeret. Det gælder først og fremmest de tårne med brænde, som stadig flere danskere køber.

Større dansk energiforbrug

Chefkonsulent Peter Dal fra Energistyrelsen fremhæver, at det med den nye statistik er dokumenteret, at danskerne har et større forbrug af vedvarende energi, end hvad tidligere opgørelser viste.

»Men vores samlede energiforbrug er alt andet lige også større,« tilføjer han.

Den nye statistik omfatter ikke træpiller. En undersøgelse viste sidste år, at forbruget af træpiller var næsten fordoblet i løbet af fire år.

Energistyrelsen vil i fremtiden udarbejde statistik over forbruget af både træpiller og brænde hvert andet år.



Forureningen fra brændeovne eksploderer

En ny opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at brændeovne er langt den største kilde til forurening med sundhedsskadelige partikler herhjemme. Det er nødvendigt med nye regler, der begrænser udslippet, fastslår sundhedsprofessor.

 

Af Magnus Bredsdorff | tirsdag 21.11.2006 kl. 16:34

Danske brændeovne udleder langt over halvdelen af alle sundhedsskadelige partikler herhjemme.

Sådan lyder konklusionen, efter Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet et nyt skøn over brændeovnenes forureningen med fine partikler, som har en diameter mindre end 2,5 mikrometer.

Partikler på den størrelse er de mest farlige for helbredet.

Stigning på 60 procent

Den nye opgørelse af partikelforureningen er endnu ikke publiceret, men den bygger på en ny rapport fra Energistyrelsen. Den viser, at danskerne brændeforbrug er meget større end hidtil antaget.

Seniorrådgiver Jytte Boll Illerup, DMU, oplyser, at på baggrund af tallene fra Energistyrelsen er skønnet over forureningen med fine partikler fra brændeovne øget fra mellem 10.000 og 11.000 tons om året til 17.000 tons.

Jytte Boll Illerup har endnu ikke fordelingen af partiklerne på forureningskilder klar. Men allerede inden det stod klart, at danskerne fyrer meget kraftigt i brændeovnen, anslog DMU, at 47 procent af de fine partikler stammer fra netop brændeovne.

»Så det er klart, at over halvdelen af partiklerne nu kommer fra brændeovne,« siger hun.

Til sammenligning viste de tidligere opgørelser, at 20 procent af de fine partikler stammede fra vejtransport, hovedsageligt dieselbiler.

Brændeovne giver flere syge danskere

DMU har tidligere anslået, at partikelforureningen fra brændeovne koster samfundet 1,1 milliarder kroner årligt. Pengene går blandt andet til at behandle patienter for de luftvejs- og hjertekarsygdomme, som brændeovnene giver danskerne.

Ifølge professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er det sandsynligt, at brændeovnene fører til endnu flere sygdomstilfælde.

»Det er bekymrende, at partikeludslippet er endnu større, end vi hidtil har regnet med,« siger han.

Han påpeger dog, at udslippet af partikler i sig selv ikke er afgørende. Det er lige så vigtigt, om partiklerne lukkes ud et sted, hvor der er mange mennesker.

»Vi ved ikke, om partikler fra brændeovne er lige så skadelige som andre typer af partikler, men der er ikke noget, som tyder på, at de ikke er det,« fortæller Steffen Loft.

Han påpeger, at patienter med lunge- eller hjertesygdom er særligt følsomme for effekterne af partikler.

Forurening hver dag er usundt

Han ser ingen grund til at være bekymret for at gå gennem et villakvarter, hvor røgen vælter op af skorstene, en enkelt dag.

»Det slår ikke nogen ihjel. Men hvis man gør det hele livet og hver dag, så begynder det at kunne måles,« forklarer han.

Steffen Loft konkluderer, at det er nødvendigt med regler, der begrænser partikeludslippet fra brændeovne, men nye krav fra Miljøstyrelsen strandede i første omgang på, at de var i strid med EU-regler.

Professoren foreslår blandt andet en skrotordning, som Norge har, hvor folk får penge for at kassere deres gamle, osende brændeovn, når de køber en ny.

»Har man en moderne ovn og bruger den rigtigt, så bør det ikke lugte, og en moderne ovn kan reducere partikeludslippet betragteligt,« fastslår Steffen Loft.




Osende brændeovne koster samfundet milliarder


Brændeovne udleder så mange af de fine partikler, som giver luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, at forureningen fra dem forvolder skader på helbred, huse og miljø, som årligt koster samfundet mindst 1,1 mia. kr.


Af Sanne Wittrup
| torsdag 11.08.2005 kl. 21:00  


Partikelforureningen forkorter gennemsnitligt livet for patienter med luftvejs- og hjertekar-sygdomme med fire år. Brændeovne står for 47 pct. af udledningen af de mest skadelige partikler herhjemme, viser nye undersøgelser fra DMU. Til sammenligning kommer 20 pct. fra vejtransport, hovedsageligt dieselbiler.

Ifølge Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøøkonomi på DMU, er de 1,1 mia. kr. i udgifter for samfundet lavt sat. DMU's model kan nemlig kun beregne konsekvenserne af partikelforureningen, som hvis den faldt ned ude på landet og ikke i de beboelsesområder, hvor brændeovnene er udbredt. Der er skadevirkningerne større.

I en ny rapport bekræfter DMU, at brændeovne er et problem for naboerne i villakvarterer. Målinger på et villakvarter i den sjællandske by Gundsømagle har vist, at beboerne i visse perioder på året og på dagen bliver udsat for fine partikler på et niveau, som svarer til at færdes på H.C. Andersens Boulevard i København i den værste myldretid.

Samfundets udgifter fra osende brændeovne vokser under alle omstændigheder. Ifølge en ny fremskrivning fra Energistyrelsen vil antallet af rygende brændeovne stige, idet anvendelse af træ til boligopvarmningen stiger med 35 pct. over de næste 20 år, fordi oliefyr udfases. Styrelsen venter, at oliefyrene bliver skrottet, uanset om prisen på olie er høj eller lav.

Det vil øge den belastning, som beboerne i villakvartererne bliver udsat for, fastslår seniorforsker Marianne Glasius, DMU.

»Med så voldsom en stigning i brugen af brænde er det ekstra vigtigt, at ovnene overholder visse udslipskrav. Ligesom vi trænger til at få mere viden om sundhedseffekten af netop partikler fra brændeovne,« siger hun.

Seniorforskeren tilføjer, at et svensk litteraturstudie ikke giver grund til at tro, at de skulle være mindre farlige end de meget velundersøgte partikler fra trafikken.

Hvor meget de ekstra brændeovne vil øge udslippet, er svært at vurdere. Dels fordi der fra 1. januar 2007 vil komme krav til det maksimale udslip af partikler fra nye brændeovne, som allerede i dag typisk udleder det halve antal partikler af de gamle brændeovne, dels fordi anvendelse af træpillefyr er stigende. Træpiller reducerer partikelforureningen til fire pct. af udslippet fra et gammelt brændefyr til centralvarme.