Råd og vejledning
Indhold

1. Inden du ringer til varmeværket

2. Graddage

3. Årets forbrugsfordeling

4. Boligens rum

5. Sådan bruger du radiatorer og termostater bedst muligt

6. Udluftning

7. Fugt

8. Når vi selv skruer ned

9. Det varme vand

10. Alternativ opvarmning

11. Det handler om afkøling

12. Hold øje med forbruget


Vi kan anbefale nedenstående links:

 

Download Acrobat Reader Du skal bruge Acrobat Reader for at læse PDF-filer, og har du den ikke allerede, kan den hentes her.








1. Inden du ringer til fjernvarmeværket

Se efter om der er vand på anlægget

Det kan du se på manometret (trykmåleren). Almindeligvis skal viseren stå mellem ca. 0,8 og 1,5 bar. Hvis trykket er for lavt, kan varmecirkulationen blive utilstrækkelig.

Se i vejledningen til din varmeveksler, hvordan du nemt kan øge vandtrykket ved at lukke mere vand ind i systemet.

BEMÆRK: Hvis der ofte er behov for vandpåfyldning, bør VVS-installatøren tilkaldes. Der kan være tale om et utæt rør i det interne anlæg - måske skjult under gulv ell. Lign

Arbejder cirkulationspumpen?

Det er ikke så sjældent, at en bruger utilsigtet kommer til at trykke på elkontakten. Og man opdager det først, når varmen ikke kommer rundt i radiatorerne. Er det sket, så sæt pumpen igang med et tryk på elkontakten. Det behøver du ikke hjælp til - men du er naturligvis velkommen til at ringe til HF-varmemesteren, hvis du er i tvivl.

Er snavssamleren tilstoppet?

Hvis du er bare lidt fiks på fingrene, kan du nemt efterse og rense dette filter selv:

1. Luk for hovedstophanerne

2. Se på din brugsvejledning til varmeveksleren, hvor snavssamleren sidder og hvordan den ser ud

3. Skru proppen ud med en svensknøgle

4. Udtag filteret og rens det

5. Skru proppen i igen - husk pakningen!

6. Luk op for hovedstophanen

Vil en eller flere radiatorer ikke blive varme, når fyringssæsonen starter?

Det er næsten altid fordi stiften i radiator-termostaten har sat sig fast. Hvis du er fiks på fingrene, kan du selv løsne stiften igen:

1. Termostatgrebet på radiatoren skal tages af. De fleste termostater er monteret med et spændebånd, som skal løsnes med en skruetrækker, før grebet forsigtigt kan lirkes af.

Skru helt op for termostaten før du afmonterer den - så bliver det nemmere at sætte den på igen.

2. I midten af ventilen, som kommer til syne, når grebet er taget af, sidder en lille stålstift. Træk forsigtigt stiften et par millimeter ud med fingrene eller med en tang. Inde i ventilen sidder der en fjeder, som normalt vil presse stiften udad. I nogle tilfælde skal stiften lirkes lidt frem og tilbage, før fjederen af sig selv vil skubbe den helt til yderpositionen.

3. Sæt termostatgrebet på og stram spændebåndet. Det kan drille lidt, nu hvor fjederen igen presser imod.





2. Graddage

Varmeforbruget er ikke jævnt fordelt over året, men det har sædvanligvis ikke den store betydning, da værket opkræver varmeafgiften a conto over 10 lige store rater. Men hvis man flytter f.eks. i november måned, vil den der fraflytter få penge tilbagebetalt, fordi der i sommerraterne allerede er indregnet en del af vinterens merforbrug. Det betyder så også, at tilflytteren får en større månedlig a conto end fraflytteren for at kompensere for den "manglende" indbetaling.

Vi ved alle, at vi primært bruger varme fra fjernvarmeværket om vinteren. Vi ved også godt, at der findes både milde og kolde vintre. Denne figur viser, hvordan et dansk normalår ser ud udtrykt som graddage. Figuren viser også, hvordan årene 2000 og 2001 var, og her kan tydeligt se, at det var to forholdsvis milde vintre, da den sorte normalkurve ligger over såvel den røde som den blå kurve det meste af vinteren. Vi kan også se, at juli måned 2001 var varmere end normalt, da kurven her ligger helt nede på den vandrette akse!

3. Årets forbrugsfordeling

Denne figur viser, hvordan det typiske varmeforbrug er fordelt over året. Denne kurve når ikke helt så langt ned mod den vandrette akse som på den øverste figur over graddagen, og det er fordi, at der er fast del af varmeaftaget, som kun ændres lidt over året, nemlig det varme brugsvand.

4. Spareråd - Boligens rum

Boligens rum benyttes forskelligt, og derfor vil der også være forskel på, hvilken temperatur der er passende.

For de fleste er en stuetemperatur på 21°C, den temperatur der giver velvære. I køkkenet er et par grader lavere nok ønskeligt. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16°C og 18°C.

Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren været lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre, og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Som en tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16°C i alle rum. Men vær opmærksom på, at for hver grad temperaturen hæves, stiger varmeforbruget med ca. 5%.

Vigtigt! Temperaturen bør ikke komme under 14°C i noget rum, det kan skade bygningen og give problemer med fugt.



5. Sådan bruger du radiatorer og termostater bedst muligt

Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver absolut den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi.

Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre.

Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.

Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde. Når radiatoren fungerer, som den skal, er den varm i toppen og kold i bunden.

NB:

En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator.

Radiator-termostaten

Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.

De er forsynet med en føler i håndtaget eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende. Termostaterne regulerer, at der altid er den ønskede temperatur i rummet.

Hvis det er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk for, at der bliver skruet op for varmen i radiatorerne. Omvendt lukker termostaterne også ned for varmen, hvis der tilføres varme andre steder fra – f.eks. fra mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.

Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere temperaturen i rummet med et termometer.

Indstilling af termostaterne

Stil termostaten i en mellemstilling f.eks. 3, det svarer normalt til en temperatur på omkring 20°C.

Efter ca. en time kan du kontrollere, om temperaturen er passende. Er det ikke tilfældet skru så lidt op eller ned, indtil du har den ønskede temperatur. Der går ca. en time, før reguleringen kan mærkes.

Vil du kontrollere temperaturen, så brug et godt termometer. Termometeret skal placeres på en indervæg i ca. 1,5 meters højde.

De fleste termostater er forsynet med en “huske-ring”. Den er beregnet til at markere den valgte indstilling, så det er let at vende tilbage til den rette indstilling igen, f.eks. efter at have lukket ned for varmen i forbindelse med udluftning.

Kontrol med termostaterne

Det er nemt selv at kontrollere, om termostaterne virker, som de skal. Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele.

Omvendt skal den – efter en time eller to – blive kold, når du lukker termostaten.

Kontrollér termostaterne én til to gange om året. På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud.

Du får også kontrolleret, om en termostat har “sat sig fast” i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.

Er du stadig i tvivl, om termostaterne fungerer optimalt efter din egen kontrol, så tal med varmeværket eller din vvs-installatør.





6. Udluftning

Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig.

Luft derfor ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan det naturligvis anbefales at lufte ekstra ud.

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Luftventiler eller et vindue stående på klem giver ikke tilstrækkelig udluftning.

Husk at lukke for termostaterne, mens du lufter ud. Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end luften i rummet. Det vil termostaten registrere som et tegn på, at der skal skrues op for varmen.

Undgå derfor også at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen.

7. Fugt

Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under 14°C.

Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.

Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i rummet. Undlad at stille møbler med store, lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde ydervægge. Det forårsager ofte fugtproblemer.

Det er også en god idé at sikre sig, at der er aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse.

Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud, hvor der er mennesker i længere tid ad gangen – f.eks. i soveværelset. Mennesket afgiver nemlig ca. to liter vand i døgnet.

8. Når vi selv skruer ned

Du kan naturligvis skrue ned for varmen om natten, men helst ikke for meget. De fleste vil jo gerne spare, hvor de kan. Men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til for at varme boligen op igen. – Måske endda så meget, at der alligevel intet er sparet.

Det samme gælder, når du tager på arbejde eller er væk i en kortere periode.

Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, er der selvfølgelig ingen grund til, at temperaturen i din bolig er lige så høj, som når du er hjemme.

– Bare du husker, at temperaturen i huset ikke må komme ned under 14°C.

9. Det varme vand

Temperaturen på det varme vand fra hanen bør ikke overstige 50°C. Ved en højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet, og det kan medføre tilkalkning af vandvarmeren.

Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad er mere energibesparende og derfor også billigere end karbad.

I et almindeligt badekar bruger man typisk ca. 125 liter vand. Med et 5 minutter langt brusebad bruger man ca. 45 liter vand.

10. Alternativ opvarmning

Når man har fjernvarme, skal man tænke sig om en ekstra gang, før man f.eks. tænder for en elvarmeovn. En elvarmeenhed vil normalt være meget dyrere end en fjernvarmeenhed.

En brændeovn kan være hyggelig og give dejlig varme. Om det så er økonomisk fordelagtigt, afhænger af brændets pris og energiindhold.

Husk, at træ, der er imprægneret, malet eller lakeret, ikke må brændes. Det samme gælder limtræ, spånplader og lignende.





11. Det handler om afkøling

Alle ved, at varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke – både det i hanerne og det i radiatorerne. Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur også har betydning for økonomien? - Den forskel kaldes for afkølingen.

Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarmevandet.

Prøv engang og føl på returrøret på en radiator, der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen sandsynligvis god.

Hvad er god afkøling

Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varmeværket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation (se side 2).

Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtig. Det medfører, at varmeværket enten skal sende en større mængde fjernvarmevand i cirkulation eller hæve temperaturen.

I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien. - I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst 35°C. - I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

Et eksempel

Nedenfor kan du se, hvad der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok. - I eksemplet får alle fire huse leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh (megawatt-time). Men se lige, hvad der sker med forbruget af fjernvarmevandet, hvis afkølingen ligger på 20°C og derunder! Det stiger voldsomt, og så får varmeværket større omkostninger til opvarmning af fjernvarmevandet.

Hvis alle på fjernvarmenettet får mere ud af energien i fjernvarmevandet, så vil varmeværket kunne nedbringe omkostningerne til at få vandet varmet op og pumpet rundt.

En god afkøling er til gavn for både økonomien og miljøet i lokalsamfundet.

12. Hold øje med forbruget

Normalt er et fjernvarmeanlæg problemfrit. Men der kan være en defekt ventil, der kan opstå en utæthed et sted, eller måleren kan måske svigte. Derfor anbefales det at aflæse varmemåleren mindst én gang om ugen og skrive resultatet ned.

Skulle der opstå problemer omkring forbruget, vil en eventuel reklamation normalt kun kunne behandles, hvis der foreligger en regelmæssig ført måleraflæsning.

Du kan også få andre interessante informationer ved at aflæse måleren. – Oplysninger, som kan give dig en bedre forståelse for, hvorfor de råd, du får i denne folder, er værd at følge. Bl.a. er det vigtigt at kende anlæggets afkøling.