Redningsplan for små naturgasfyrede fjernvarmeværker

7. september 2011 | Pressemeddelelser

Solvarme og biomasse er dyre barmarksværkers redningsplanke

Vejen ud af den onde spiral med dyre varmepriser, sure forbrugere og massiv negativ omtale for landets ca. 25 dyreste barmarksværker er solvarme og biomasse.

Dertil kommer en fokuseret indsats med at nedbringe omkostningerne ved driften af de små barmarksværker.

Det er konklusionerne på rapporten ”Redningsplan – små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker”, som Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker netop har offentliggjort. Rapporten er udarbejdet af Rambøll.

De dyre barmarksværker er generelt kendetegnet ved at have relativt lange ledningsnet per forbruger, at have forholdsvis få forbrugere, at have et forholdsvis højt ledningstab og at have naturgas som brændsel.

Netop naturgassen er et af de problemområder, som kræver politisk handling, hvis barmarksværkerne skal kunne komme de høje varmeregninger til livs. Det vil nemlig kræve en regelændring, hvis de berørte fjernvarmeværker skal kunne investere i biomasse-kedler som afløsning for et højt naturgasforbrug.

Helt konkret anbefaler rapporten, at værkerne skal have mulighed for at investere i biomassekedler og solvarmeanlæg. Typisk vil et solvarmeanlæg på 3200 kvadratmeter svarende til ca. 20 procent af årsbehovet kunne medvirke til, at et typisk barmarksværk med cirka 320 husstande vil kunne se frem til langt lavere varmeregninger.

Kombinationen af solvarme og biomasse vil være det nærmeste, man kan komme på en mirakelkur. Såvel de store solvarmeanlæg som biomasse-fyrene er velkendt teknologi, som i dag kører på bedste vis hos rigtig mange fjernvarmeværker.

En forudsætning er dog også, at de enkelte værker omlægger afskrivningerne på deres ledningsnet. Typisk har værkerne omkring fem år tilbage af deres afskrivninger på ledningsnet. Men den tekniske restlevealder på fjernvarmerørene er typisk langt over 20 år. Derfor kan barmarksværkerne afskrive over flere år, og dermed reducere varmeprisen med det samme.

Lykkes de ovenstående ting for barmarksværkerne, så kan kampagner for at koble flere forbrugere på, blive en mulighed. Flere forbrugere til at bære de faste omkostninger vil betyde bedre økonomi for værket og dermed for alle forbrugerne.

Endelig vil barmarksværkerne også skulle arbejde med en bedre udnyttelse af energien i det fjernvarmevand, som sendes ud til forbrugerne. Forbrugerne skal nemlig have forbedret deres afkøling, så energien udnyttes langt mere effektivt.

Barmarks-redningsplanen kræver dog et samarbejde mellem myndigheder, barmarksværkerne selv samt forbrugerne for at lykkes. Der findes i dag gode eksempler på barmarksværker, som har kæmpet sig ud af den vanskelige situation med høje varmepriser.